Kan jeg sætte totalvægten op på min Adria campingvogn?
Alle nyere Adria campingvogne leveres med en totalvægt der svarer til akslens maksimale belastning. Det betyder, at man ikke kan få vejet sin campingvogn op – med mindre man udskifter aksen og chassisdele hvilket i de fleste tilfælde ikke kan betale da omkostningerne er forholdsvis høje. Læs mere her.
Ned- og gen-opvejning af campingvognens totalvægt
NEDVEJNING
En campingvogn kan nedvejes ud fra følgende formel:
+ Campingvognens køreklare vægt
+ 10 kg. pr. soveplads (både faste og opredning)
+ 10 kg. pr. karosserimeter (hele vognens længde inkl. trækstang)
= Vognens nedvejede vægt
Hvis en campingvogn skal nedvejes, kan man køre i Danmark uden at skulle have nyt typeskilt på campingvognen.
Skal du derimod køre i udlandet, skal typeskiltet udskiftes således der er sammenhold mellem registreringspapirerne og typeskiltet.
Nedvejningen kræver et besøg hos synshallen og et nyt typeskilt kan bestilles hos Adria forhandleren.
OPVEJNING
En Adria kan alene opvejes til den oprindeligt angivne tilladte totalvægt. Er vognen tidligere blevet nedvejet for at kunne trækkes af en bil med lavere tilladt totalvægt på bilens træk, kan den senere vejes op til den vægt der svarer til den oprindelige maksimale belastning.
Det kræver en dataerklæring (og en ny typeplade) som begge kan købes via Adria-forhandleren. Erklæringen danner grundlag for opvejningen som foretages via besøg hos synshallen.